Ydelser

Strategisk rådgivning med perspektiv

Gulmanns assisterer og rådgiver sportsklubber og virksomheder, primært inden for sportens verden, med en række forskellige opgaver.

Fælles for alle opgaver er, at der gives rådgivning med perspektiv. Det indebærer, at der altid er fokus på at skabe langsigtede resultater.

Det handler i al sin enkelthed om at skabe overblik, klarhed og træffe beslutninger, der giver langsigtede resultater.

Lars er manden man går til, når man vil have langsigtede resultater. Han skaber overblik over komplicerede sammenhænge. Og så har han en unik evne til at se løsningsmuligheder i enhver situation samt at formidle dem klart og tydeligt. Derfor skaber han resultater, hvor andre er kørt fast.”

Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Sponsorer

Et klart brand skaber helt nye sponsormuligheder

Hvilken sportsklub vil ikke gerne øge sponsorindtægterne ? Det er bare ikke nemt i en tid med Corona og virksomheder, som i stigende grad vil have noget igen for deres sponsorbidrag. Har klubben en uklar profil, bliver det kun vanskeligere.

Gulmanns hjælper med at gøre klubben attraktiv for sponsorer. Det tager udgangspunkt i, at klubben defineret sit brand klart og tydeligt. Og følger op med klar og konsekvent kommunikation til omverdenen.

Hvad brandet skal være afhænger helt af klubbens ønsker og profil. Processen med Gulmanns handler om at skabe klarhed. Og at høste sponsorgevinsterne efterfølgende.

Gulmanns har mange samarbejdsrelationer i sportsverdenen, både på kommunikations- og forretningssiden, som kan bringes i spil når klubbens brand skal klargøres og der efterfølgende skal skabes interesse hos kommende sponsorer.

Lars har et særligt blik for at identificere og udvikle en klubs profil og brand. Dermed bliver klubben attraktiv for sponsorer og medier, hvor man skal hæve sig over mængden for at være interessant. Lars går til opgaven med integritet og oversælger aldrig, og det er det, som fører til langsigtede sponsorengagementer.

Claus Ketterlee, direktør Coolsport  

Medlemsvækst

Varig stigning i medlemstallet? Skab klarhed over klubbens DNA og værdier

Der gøres hver eneste dag en kæmpe indsats i de danske sportsklubber for at hverve medlemmer og have gode tilbud og aktiviteter.

Alligevel er medlemstallene i dansk idræt er generelt set udfordret, og alt for mange oplever medlemstilbagegang. Mange klubber oplever fremgang det ene år, for derefter at få tilbagegang. Og så er man ligevidt på trods af en kæmpe indsats.

Gulmanns hjælper med at skabe varig medlemsvækst. Der er mange ”håndtag” at dreje på, men en dialog vil altid tage udgangspunkt i, om klubben er klar på sin DNA og sine grundlæggende værdier. Og om man lever efter dem?

Det skal understreges, at der ikke er et klub DNA eller værdisæt som er ”bedre” end andre. Det handler om at skabe afklaring – er man til elite, brede eller satser man 360% grader? Hvilke værdier er bærende for træning og kommunikation m.v. ?

Erfaringen er, at når dette ”fundament” er på plads, skaber det grobund for nye medlemmer inden for det eller de segmenter man satser på – nye medlemmer, som bliver i klubben! Man kan også kalde det kvalitet og stabilitet. Kært barn har mange navne, men når man kommer i en idrætsklub, som har disse ting på plads er man ikke i tvivl om det. Og heller ikke i tvivl om, at det er en klub, man gerne vil være en del af.

Der skal naturligvis ”leves” efter den DNA og de værdier, som klargøres. Og skabes aktiviteter, som passer til det. Gulmanns hjælper også med rådgivning om dette.

”Lars har været en helt utrolig drivkraft i udviklingen af Øresund Tennis. Det hele startede med, at han startede en proces, hvor tennisklubben klargjorde sin DNA og grundlæggende værdier om at være en klub for alle med kvalitet, fællesskab og ordentlighed. Herefter fulgte en masse hårdt arbejde, hvor Lars’ engagement og professionalisme skabte ejerskab og deltagelse i aktiviteter hos samtlige medlemsgrupper ud fra nævnte værdier. Resultaterne taler for sig selv: 85 % medlemsfremgang, 100 % omsætningsstigning, 65 % forhøjelse af egenkapitalen, opførelse af tennishal med 3 indendørs tennisbaner, anlæg af 2 udendørs padelbaner, etablering af 3 arbejdspladser til 3 fuldtidstrænere i klubben, sportslig fremgang fra serie 7 til 1. division, danmarksmester for tennisklubber i SoMe, væsentlig sponsorfremgang. Og meget mere!”
Claus Geisler Madsen, næstformand Øresund Tennis / Chief Commercial Officer at DCC Energi A/S   

Etablering af anlæg

Sørg for at jeres anlægsprojekt bliver en realitet

Rigtig mange sportsklubber har behov for bedre facilliteter. Det kan være en ny kunstgræsbane, indendørs hal, cykelrute i skoven eller en hvilket som helst anden facillitet. Mange sportsklubber, både små og store, kender til at have ansøgninger udarbejdet og liggende i årevis uden, at der sker noget.

Som oftest er kommunens (med)finansiering nødvendig, men kommunernes økonomi tillader ikke at imødekomme alle. Kommunernes håndtering og prioriteringer er samtidig præget af de input de modtager – og ikke mindst, hvordan de modtager dem.

Et succesfuldt anlægsprojekt handler derfor om at have kvalitet i projektet og at fremme det på den rigtige måde. Med andre ord: at komme forrest i køen.

Hvordan man kommer dertil afhænger af klubbens ønsker og vilje til at prioritere arbejdet. Men det er muligt, hvis man virkelig vil.

Gulmanns hjælper med at udarbejde et realistisk projekt – og at få det prioriteret i kommunen.

”Lars kan det politiske lobbyarbejde hele vejen rundt. Han sætter sig ind i de politiske processer og er klar på de ”rigtige” tidspunkter. Samtidig er man som politiker 100 % sikker på, at der er substans i de projekter, han arbejder med samt, at man kan stole på de tal og fakta, han oplyser. Som politiker værdsætter man at blive udsat for den form for lobbyarbejde, da vi er interesserede i, at de anlæg, som vi opfører bliver brugt og har værdi for borgerne og medlemmer af idrætsorganisationerne.”

Kr. Hegaard, Cand.jur
Medlem af Folketinget og retsfører (R)
Formand Idræts- og Fritidsudvalget, Fredensborg Kommune

Konfliktløsning

Bag enhver konflikt ligger stort engagement - det kan vendes til noget positivt

Sportens verden er i særlig grad båret af engagement og følelser. Det kan man komme utrolig langt med, men det kan også skabe konflikter, som er ødelæggende for organisationen.

Lars Gulmann har baggrund som mediatoradvokat og har deltaget i et utal af mæglingsmøder og skabt resultater, hvor parterne på forhånd havde erklæret, at det ikke ville være muligt.

Det kræver, at man tør udfordre sig selv. Men resultatet ved at vende en konflikt til en win-win situation, hvor alle får nyt ejerskab, kan næsten ikke overvurderes. 

Lars kan se enhver sag fra flere sider, også når det spidser til. Han har både det juridisk/tekniske overblik og blik for alle parters synspunkter og følelser, som altid er involveret i en konflikt. Uden at gå på kompromis med klientens interesser, skaber han derved nye løsningsmuligheder. Dermed skaber han langsigtede resultater, som alle parter kan se sig selv i.
Peter Nisbeth
Advokat (H), afdelingschef FH, Ansættelsesret og overenskomster

Foredrag

En inspirationsaften kan skabe bevægelse i organisationen

Gulmanns holder foredrag om ledelse af organisationer, og om hvordan man som organisation klargør og kommunikerer sine grundlæggende værdier. Andre emner kan tages op efter aftale.

Et foredrag tager typisk 1 – 2 timer og vil altid lægge op til dialog med tilhørere, så der skabes engagement og mulighed for at give ekstra fokus til det, som optager organisationen i øjeblikket.

”Vi er tre sportsklubber i Allerød, som for nylig skulle etablere et samarbejde om en ny indendørs hal. Det kræver ejerskab i medlemsskaren at indgå kompromiser for alle klubber. Lars holdt et oplæg om muligheder og visioner båret ud fra eksempler fra andre foreninger i lignende situationer. Det gjorde en kæmpe forskel for opbakningen i vores klub.”
Morten Rasmussen, Formand Allerød Tennisklub

Dirigenthverv

En succesfuld generalforsamling udgør grundlaget for succes

Alle har formentlig prøvet at deltage i en generalforsamling, som løb af sporet – det kan skabe uro i en organisation i flere år.

Hos Gulmanns er der styr i alle formalia ift. indkaldelse, afvikling, stemmeregler og alt der ellers hører til.

Samtidig serviceres alle deltagere professionelt og imødekommende både før, under og efter generalforsamlingen.

I god tid inden generalforsamlingen foretages en forventningsafstemning med bestyrelsen. Her afklares dagsorden, beslutningspunkter, afviklingsform m.v., så ledelsen fra start har sikkerhed for, at alle relevante emner dækkes, og der lægges en gameplan frem mod selve generalforsamlingen.

Selve generalforsamlingen ledes som dirigent sikkert og med blik for, at alle skal føle de har mulighed for at komme til orde, samtidig med at der skal ske fremdrift ift. dagsorden og beslutningspunkter. Det handler ikke kun om formalia, men at fornemme stemningen i salen og lede forsamlingen sikkert igennem.

 Jeg havde som kredsformand fornøjelsen af at anvende Lars som dirigent i forbindelse med en større fusion af finanskredsene Nord og Syd i Finansforbundet. Jeg følte mig som formand i sikre hænder hos Lars, der med kyndig hånd førte os igennem en vigtig fase af vores vellykkede fusion.”
Jakob Thorgaard, Formand Finansforbundet Kreds Vest

Kommunikation og TV

Effektiv kommunikation skaber både vækst og ejerskab i organisationen

En succesfuld sportsklub eller virksomhed kommunikerer klart til sine medlemmer og samarbejdspartnere.

Gulmanns hjælper med udarbejdelse og implementering af kommunikationsstrategier, herunder SoMe strategier, som sikrer vedvarende engagement hos medlemmer og interessenter.

Vi kan også hjælpe med at formidle TV aftaler af større events.

Vi er meget glade for samarbejdet med Gulmanns, hvor både Lars og Markus har et skarpt blik for at ramme kernen i de budskaber, virksomhederne har brug for, samt at kommunikere dem via de rigtige kanaler. Samtidig kan vi stå inde for, at et samarbejde med Gulmanns vil sikre en effektiv TV-eksponering af klubber og specialforbunds sportsbegivenheder, som vises af Sport Live.

Flemming Kjellerup
Ejer og direktør, F3 Mediagroup og SPORT LIVE

Anden rådgivning

Ikke to situationer eller organisationer er ens. Det skal rådgivning tilpasse sig

Har jeres klub eller organisation brug for hjælp med andre former for strategisk rådgivning, kan Gulmanns også hjælpe med det.

Det kan være helt konkrete situationer eller det kan være at organisationen generelt er kørt lidt fast og mangler inspiration. Det kan også være hjælp til kommunikation, lobbyarbejde eller noget ganske andet.

Hos Gulmanns behandles den konkrete situation – ja, netop konkret! Vi danner i fællesskab et overblik  over situation og muligheder og lægger derefter en plan for at komme videre.

Lars har den særlige “advokatevne” til at stille de lidt dumme spørgsmål, og på den baggrund hurtigt sætte sig ind i en given situation. Han er god til finde ”kernen” i de problemer, som måtte opstå. Jeg tror ikke jeg kan komme i tanke om et emne, han ikke ville kunne rådgive om i forhold til drift og strategisk udvikling af en idrætsorganisation.
Christian Clasen, advokat (H) Partner Norrbom og Winding

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.